bereave

Ur pennad eus ar Wikeriadur, ar geriadur liesyezhek frank a wirioù.

Saozneg

Etimologiezh

Eus be-, ha reave.

Verb

bereave (pe bereft, bereft, pe bereaved, bereaved))

  1. dibourvezañ (un den), lemel un dra digantañ.
    • Death bereaved him of his wife. Ar marv en deus lamet e wreg digantañ.